Rigtig mange danskere cykler hver eneste dag, og i det offentlige rum ses flere og flere både elcykler og elløbehjul. Sikker og effektiv parkering er derfor nødvendigt i bybilledet for, at cyklister og løbehjulsbrugere kan sikre sig mod tyveri og ridser - samt give adgang til brugervenlig opbevaring af hjelme, opladere og andet udstyr.
Netop dette tilbyder vi med e-STANDS-cykelparkering. Vores løsning er stativ og ladestation i én samlet løsning. Stativerne kan placeres i bybilledet, eksempelvis ved togstationer, uddannelsesinstitutioner, bycentre eller andre steder, hvor mange cyklister dagligt har brug for sikker cykelparkering.
Med vores patenterede koncept er cykel og løbehjul fastholdt af en 4mm stålkonstruktion, som er markedets førende løsning i sikringen mod tyveri. Batteri, lader, cykelhjelm og andet udstyr kan låses inde under ladning - så det bliver nemmere at vælge cyklen, og man nemt og hurtigt kan komme videre i sin hverdag.
Cykler og løbehjul med og uden batteri vil i fremtiden spille en stadig større rolle i bybilledet. Det skaber et behov for nye løsninger for parkering og opladning. Denne udfordring har vi adresseret med e-STANDS, der med sit patenterede koncept tilbyder stativ og ladestation i én og samme kompakte løsning.
I hele verden kæmper storbyerne med alt for mange biler og konsekvenserne for miljøet og sundheden. Denne udvikling kan ikke fortsætte, og derfor arbejder mange storbyer med planer om bilfrie citycentre, hvor indbyggerne i stedet skal benytte cykler, løbehjul eller offentlig transport.
Parallelt med denne omstilling i storbyerne er mikromobiliteten i rivende udvikling, hvor antallet af elcykler og elløbehjul vokser eksplosivt.
Med elcyklerne sker en markant forøgelse af den afstand, hvor cyklen ses som et reelt alternativ til bilen. Med en elcykel er ture på 10-20 km ikke længere nogen stor fysisk udfordring - og turen vil I mange tilfælde kunne gøres hurtigere på cykel end i bil grundet trængsel. I de indre byer er de sammenklappelige elløbehjul et oplagt alternativ til de offentlige transportmidler.
Denne udvikling er ekstremt gavnlig for både miljø og folkesundhed og skal understøttes af infrastrukturløsninger, der sikrer brugerne gode og sikre parkerings- og opladningsforhold.